Inddrag Byg- og driftsherre tidligt i processen
Submitted by Det Digitale By... on Wed, 24/03/2010 - 16:33


Senest har der været en masse debat om, hvem der skal med i hvilken del af planlægningen, når vi taler bygningsprojekter.
Som erfaret på arrangementet på DTU omkring BIM og Facilities Management, vil der være store fordele i at inddrage drift og vedligeholdelse så tidligt som muligt, idet størstedelen af omsætningen gennem bygningens levetid vil være her. Derfor må det være relevant, at inddrage driftsherre allerede i opstarten, hvis målet er at få en effektiv og omkostningsbevidst drift og vedligeholdelse.
Vigtigheden af en tidlig inddragelse af byg- og driftsherre ses også hos kommuner i Tyskland. Her har man erfaret, at gennem registrering af bygningsmasse i BIM 3D er det muligt at opnå lettere og billigere energimærkning. Ikke nok med at man med elektronisk baseret bygningsinformation kan finde oplysningerne hurtigere, så betyder den hurtigere proces også, at der spares penge, fordi der spares arbejdstid.
Den udvidede reportage om BIM og Facilities Management kan læses på Implementeringsnetværkets hjemmeside, mens du kan se videooptagelser her på BIMbyen.dk’s hjemmeside.
Hele artiklen om BIM i tyske kommuner finder du på Implementeringsnetværkets hjemmeside.
- Det Digitale Byggeri.dk's blog
- Login or register to post comments
- 575 reads

