Bloggeren
Nicklas
Nicklas' blog

Velkommen

I mine blogs kommer jeg primært til at skrive om BIM og Revit, men der kan også kommer blogs om teknik generelt.

Jeg skriver gerne blogs på opfordring fra jer, hvis der er noget i mener jeg kan hjælpe med at afklare.

Del indholdet
share

Hvor langt er vi nået?

Printer-friendly versionSend to friendPDF version

Her i min praktikperiode har jeg haft en snak med Søren Nissen der har været med fra starten af 3d, om samme emne. Søren har fortalt mig historier fra "den gang far var dreng", vist eksempler og til med hans afgangs projekt fra den gang han blev færdig som konstruktør.

Det første han spurgte mig om var, hvor langt er vi nået? Det spørgsmål vil jeg lige lade stå mens jeg kort genfortæller hans historie.

Det første jeg skulle se var et eksamensprojekt. Eksamnesprojektet er fra 1991 (næste år er det 20 år siden !).

Hans eksamensprojekt var et program skrevet i AutoLisp til datidens udgave af Autocad. Programmet kunne tegne et vindue i 3D, vise det men linjer i plan og opstalt, udregne hvor mange meter fugebånd, der skulle bruges og laven en liste med alle mål og antal for hver type, faktisk alt det man skal bruge i et mængdeudtræk for vinduer. Det kunne man altså for godt 20 år siden.

Jeg fik også vist en gammel ugave af datidens bips nyt (Abb Nyt fra 1993), hvor man kunne se samme person snakke om de mange muligheder der er i den "nye" teknologi. Faktisk så kan man også se Stig Brick i samme udgave udtale at det handler om databasen, hvilket vi stadig snakker om i dag, og det er da også så småt ved at gå op for folk. Så man viste altså hvad det handlede om for godt 20 år siden.

Jeg fik også vist et projekt fra 1993, hvor det hele var tegnet op i 3D. Nu er jeg ikke skarp i Autocad men måden det var lavet på minder meget om måden hvor på man linker en fil ind i Revit. I AutoCAD er det en stor fil, som indeholder alle komponenterne. De enkelte bygningsdele laves som Lego-klodser (blokke) og sættes sammen til en bygning. Hvis der skal rettes i tegningen rettes der i den enkelte blok.

Plejecenter i Tårs (1993)

 

Det vil sige, at han kun behøvede at ændre meget få steder for at updatere modellen, og hvad mere var så behøvede Autocad heller ikke regne på hele modellen, men kun den del der blev ændret, hvilket sparede en masse regnekræfter, smart må man sige.

Dernæst viste han mig et projekt fra tilbage i 1995 og havde jeg ikke lige vist det, ville han godt kunne have overbevist mig om, at modellen kom fra om ikke Revit 2010, så 2008.

Molsens jagthytte (1995) - og det er en jagthytte;-)

 

Huset var ganske vist ikke så stort, men det er dog et almindeligt enfamilieshus. Huset er tegnet med 3d objekter, der stort set har samme detalje grad som de objekter vi bruger i dag, hvordan kan det være?

Jeg forstår det ikke! Vi gider jo ikke længere spille Tetris på computeren. Vi vil spille spil der er så foto realistiske at vi ikke kan se forskel på hvad der er spil og hvad der er virkelighed.

Hvorfor er udviklingen indenfor 3D og BIM i byggeri, så meget anderledes? Er vi gået stå? Jeg må indrømme at jeg ikke helt kunne svare på hvorfor der ikke er sket den samme udvikling inden for BIM som der har været indenfor spil, og hvorfor der ikke er sket meget siden 1991 kan jeg heller ikke svare på.

Mit svar må blive noget i stil med, at det er vanens magt, der simpelthen er for stor. Folk gør som de altid har gjort. Hvilket jo er fint nok for der bliver jo bygget huse, men meget udvikling giver det ikke. Jeg synes dog at der er rigtig mange gode tendenser, og ser man på et program som Revit så er der helt klare sket fremskidt de seneste år, men hvorfor det skal gå så langsomt ved jeg ikke.

Jeg synes det er vildt, at de projekter han viste mig, i dag kunne være lavet på regnekraft svarende til en billig mobil. Jeg kan med min nyindkøbte computer, der næsten er en faktor 100 så god, hvis ikke mere, kun lave modeller, der er minimalt mere detaljeret. Hvorfor er vi ikke nået videre...

Comments

Sung

Det sidste svar, håber jeg på at kunne give dig når jeg er færdig med mit speciale :)

graabaek

Jeg synes nu at det går ret godt med ret store projekter selv på en laptop. Jeg slår dog ofte lag fra med unødvendige og tunge objekterne fra mens jeg tegner/modellerer, som f.eks. træer, omgivelser, jordprofil med videre.

Men jeg er faktisk overrasket over, at man kan arbejde med så komplicerede modeller i BIM, som ofte er næsten tungere i et "almindeligt" 3D-program...

Jeg mærker det som om programmerne og computerne hele tiden bliver mærkbart hurtigere, men ens detaljeringsniveau og render-krav samtidig stiger, hviket ender med et samlet status quo. Ens forventninger stiger i takt med mulighederne, så vi presser nok altid systemerne til det yderste.

Men jeg føler meget sjældent at BIM-programmets hastighed er flaskehalsen. Hvis bare det kunne starte lidt hurtigere op :-)

sara asmussen

Hej Nicklas

For et års tid siden skrev jeg sådan her på min blog herinde:

Jeg ved godt at mange synes det går for langsomt med at digitalisere byggeriet, men man kan også se det som en udvikling som går i den rigtige retning, og vi skylder tak til alle dem der har skubbet på. Personligt glæder jeg mig hver dag over at arbejde rumligt i et brugervenligt arkitektværktøj, og jeg synes at vi skulle tage og fejre jubilæum for veteranerne inden så længe, for nu er det snart 20 år siden de gik igang...

Det er meget muligt at jubilæet bliver en realitet, og det vil give anledning til at se tilbage på en udvikling hvor der faktisk er sket meget, ikke mindst på brugervenligheden. Jeg kan nemlig godt huske hvor bøvlet Autocad var at arbejde med, og det er en af forklaringerne på at 3D projektering ikke kom videre i det værktøj.

Nicklas

Hej Sara
Jeg håber at en at de veteraner der vil blive fejret ved jeres jubilæim er Søren;-)
Jeg kan godt huske dit blogindlæg. Jeg høre mange sige at Autocad er bøvlet, derfor forstår jeg ikke at folk stadig bruger det, og da slet ikke hvorfor Autodesk ikke satser bare lige mere på Revit fremfor Autocad... om et par år er det nok lige meget for der ligner Autocad Revit og omvendt

FH

Jeg har for kort tid siden set og prøvet ArchiCAD 1.o (hed RADAR CH dengang) på en lille Apple LISA hos Graphisoft og det er sgu imponerende når man tænker på at det var i 1984...konceptet i BIM er stadig det samme, selvom det var sort/hvid dengang. (Jeg selv gik på arkitektskole med blyant og manifold - der var ingen CAD).

Min påstand er derfor her 26 år efter, at både Autodesk og Graphisoft ikke er kommet meget længere, vi har dog fået flere funktioner (i farver!), mere power på hardware osv, men ellers ikke...

Hvor er programmerne med multitouchbetjenening nedfældet i bordpladen? Stemmegenkendelse til funktionerne? - Jeg spørger bare. - Hvorfor er der ikke allerede BIM-programmer på Palm, iPad m.fl.? Hvorfor bruger vi stadig en håbløs mus, 40 år efter opfindelsen? osv. osv.

;-)