Bloggeren
Sung
Del indholdet
share

Windows7 + OS X Snow Leopard = Det bedste fra begge!

Printer-friendly versionSend to friendPDF version

Som de fleste andre i min alder, så er man opvokset med Windows. Man har derfor sin daglige rutine i windows og dertilhørende programmer. De fleste kender også til Mac, men man gider jo ikke at starte forfra, og mange af de programmer som skolerne benytter sig af findes kun til Windows.

Der er dog heldigvis nogle som godt kan se dette problem, og før mener jeg at man har snakket om enten eller. Dvs. enten er man en Mac-mand eller en windows-mand. (Eller dame for den sags skyld :) ).

Men vores redning er lige her:

Parallels Desktop for Mac 5 Demo

Prøv evt at se en demo-video af programmet her: http://www.parallels.com/products/desktop/demotutorial/

Og ikke mindst, så har Autodesk udmeldt at deres meget brugte programmer nu er kompatible med Parallels Desktop.

Læs mere her: http://usa.autodesk.com/products/mac-compatible-products

 

Jeg tvivler på at dette alene er en stor nyhed for mig - og nu kan det da godt være at jeg næste gang skal have en Mac. Kombinere de lækre detaljer og gennemtænkte funktioner hos mac'en med Windows' utallige programmer.

 

Dette er jo ikke nyt! - Tænker du nok, og nej det er jeg også godt klar over. Jeg ved godt at der findes programmer som minder om Parallel Desktop, men for mig at se, så er det først nu at produkterne virker stabile og gennemprøvede nok. Bl.a. det at Parallels har valgt at bruge det meget roste Windows7 på deres Windows-side, synes jeg er fantastisk.

 

Er det kun mig dette kan rykke så meget ved? 

Comments

graabaek

Ja, det er et program, som har været på markedet i nogle år og fungerer rigtig fint.

Jeg har det på min arbejdscomputer - for at teste om det virker - men kan nu ikke rigtig finde et program, jeg savner på Mac'en.

De lækre detaljer ved MacOS X du skriver om, forsvinder jo som dug for solen, når man "slår over" i Windows. Så er virusbeskyttelse og Acrobat Reader igen nødvendige, man printer til PDF (i stedet for bare at gemme i PDF-format), alting skal registreres, mærkelige fejldialoger man ikke forstår ("skal denne fil kopieres eller flyttes?" Klik på "ja" eller "nej"?!?) og problemer med noget som åbenbart hedder DLL-filer...

Men nogen må jo kunne lide det :-/

Steffen Christensen

Er det ikke stadig sådan at man i Parallels bare har programmerne kørene i vinduer og dermed ikke en helt Windows installering som man booter op i, som man gør ved f.eks. Apple's egen Bootcamp og WMVare Fusion?

Jeg købte sidste år en PC til supplering af min Macbook for at kunne bruge Revit. Det har jeg fortrudt. Ville hellere have haft en bedre Mac som så kunne køre Revit på den ene eller anden måde

Sung

Jo, sådan har jeg forstået det.

Det svarer til Virtual PC, som findes til Windows.

Jeg mener at denne feature er en fordel i forhold til fx. bootcamp.

Steffen Christensen

Ja præcis Sung. Det gør jo at man netop ikke behøver virusbeskyttelse og alt det der. Man bruger udelukkende det pågældende program og kan så bruge Mac programmer til resten

graabaek

Selv om man kører Parallels, skal man stadig starte Windows, selv om det foregår i et vindue (eller fuld skærm) på ens Mac. Hvis man klikker uden for vinduet er man i MacOS og klikker man igen i vinduet er man i Windows.

Med BootCamp partitionerer man sin harddisk i to dele; én til MacOS og èn hvor man installerer Windows. I parallels laver man et "disk image" (en kæmpe fil på mange GB) der ligger på ens harddisk, hvor i man installerer Windows. Til begge systemer skal man stadig have virusbeskyttelse i Windows, da denne kan rammes, men Mac'en vil uanset hvad ikke blive inficeret.

Jeg anbefaler, at hvis man virkelig har nogle programmer til Windows man bruger meget, som ikke kan fås til MacOS, at man så køber sig en Windows-computer. Parallels og Boot Camp er i mine øjne kun til programmer, man bruger lidt en gang i mellem:

Hvis man kører Parallels er der en hastighedsnedsættelse på 15-25% i Windows. Det er ok, men ikke hvis man arbejder med tunge filer på maskinen hele dagen. I Boot Camp kører Windows i fuld hastighed, men så skal man genstarte sin computer hver gang man skal bruge et andet program, som f.eks. tekstbehandling eller Adobe-pakken.

En sammeligning er hvis man gerne vil køre med Citroen-fælge på sin bil, kan man købe en Citroen. Man kan også købe en BMW og så en omformer, der lader ens Citroen-fælge passe på BMW'en. Men hvis man nu køber en BMW så vil jeg da hellere køre med de rigtige fælge bygget til bilen. Det smarteste er selvfølgelig, at man køber fælge der passer til flere biltyper, så fælgen ikke skal diktere hvilken bil man kører i...

På samme måde vil jeg helst køre Mac-programmer på min Mac. Der er nogle få programmer der kun findes til Windows (og nogle få der kun findes til Mac) men de fleste programmer findes til begge dele. Hvis man vælger at bruge programmer der duer til begge systemer (Archicad, VectorWorks, formZ, Cinema4D, Sketchup, Adobe-programmer, Microsoft Office, Firefox, Thunderbird, iTunes, Safari, Google Earth, de fleste web apps og mange, mange andre) så kan man frit vælge den platform der passer én bedst.

Og vil man gerne skifte "hest" henad vejen, så gør man da bare det. Archicad's installations-disk indeholder både en Mac- og Windows-version, og licenset er ligeglad. Det er som da muren faldt for 20 år siden...

Og så er der jo Boot Camp og Parallels, hvis ens yndlings-program, man bare ikke kan undvære kun er til Windows :-)

Lalau

nej!....men gadvide om der ikke i en nær fremtid vil blive nemmere.