cuneco-seminar (Aarhus): Hvilke standarder efterspørger byggebranchen?
cuneco – center for produktivitet i byggeriet – har i en behovsanalyse spurgt deltagere i byggebranchen om deres behov for standarder for udveksling af information gennem alle byggeriets faser fra idé til drift. cuneco præsenterer resultatet på åbne seminarer i marts.
cuneco skal frem mod 2014 udvikle det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. For at sikre, at der udvikles netop de standarder og produkter, som branchen har brug for, har cuneco gennemført en behovsanalyse, hvor en lang række virksomhedsrepræsentanter på tværs af byggeriets værdikæde er blevet spurgt om deres behov i forhold til at forbedre udveksling og genbrug af data. Analysen har resulteret i udpegning af en række, standarder og forslag til brugerscenarier, der kan indfri behovene og skabe værdi i branchen. Læs mere om behovsanalysen på cuneco.dk/behovsanalyse
Kom med på seminaret, hør om resultaterne, og hvordan de vil blive brugt i cuneco fremover, og vær med til at diskutere emnet med kolleger på tværs af byggebranchen.
Tilmelding til met@cuneco.dk
Seminaret er gratis, men tilmelding er nødvendig. Der er et begrænset antal pladser.
Nærmere program præsenteres medio februar.
Seminaret holdes også i Ballerup den 5. marts 2012.

